Vi støber til din branche
Støbejernsemner indgår i en lang række industrier og produktioner. Hver enkelt branche har sine egne unikke krav og ønsker inden for materialer, miljømæssige påvirkninger og driftsbetingelser.
Hos ULDALL har vi mange års erfaring inden for støbning af emner til forskellige brancher.
Energi
Driftssikkerhed er en altafgørende faktor, når det drejer sig om konstruktionselementer og sliddele af støbejern til kraftvarmeværker og vindmøller.
Industri
Sliddele og maskindele i støbejern er en fordel for industrisektoren pga. støbejernets slidstyrke, vibrationsdæmpende virkning samt god bearbejdelighed.
Landbrug
Det barske arbejdsmiljø, som maskindele udsættes for på landbrugsmaskiner, stiller store krav til de mekaniske egenskaber, dimensionstolerancer og overfladebehandling.
Neddelere
Maskindele, produceret i støbejern, er ideelle til maskiner, der håndterer den krævende neddeling af materialer, såsom affaldsprodukter fra industri eller fødevareproduktion, der skal kværnes, raspes eller hakkes.
Marine
De komplekse geometrier og holdbare egenskaber gør at støbejernsemner er meget velegnede til det barske og krævende miljø inden for marine.
Pumper, ventiler og filterhuse
Fordelene ved at få støbt pumper, ventiler og filterhuse i støbejern, er holdbarheden og muligheden for at forme selv de mest komplekse designs.
Fødevarer
Støbejern har i mange år været brugt i produktionen af fødevarer, hvor der er høje krav til holdbarhed, ensartethed og hygiejne.
Gear og motorer
Støbejern er ofte det foretrukne materiale til gear- og motordele til marine-, automobil- og maskinindustrien grundet støbejernets optimale kombination af bearbejdelighed, styrke og pris.
Bymiljø
For vores selskab, VELAMP, støber, smeder og maler vi klassiske lamper og bænke, hvor æstetik og kvalitet er nøgleparametrene.
KONTAKT
Er din branche ikke på listen, så lad os udvide den...
Vi er specialister i skræddersyede løsninger, og vil også gerne hjælpe med dine projekter.
Dion Brun, Salgsdirektør
Kontakt os