Jernstøberiet ULDALL i Vejen har i de senere år været på en vækstrejse med store ordrer og mange nyansættelser. I sidste del af 2023 har produktionen stabiliseret sig, og med en omsætning på godt 79 millioner kroner i 2023 landede den ni procent lavere end året før, hvilket dog anses som tilfredsstillende hos jernstøberiet.

Siden 2021 har der været ekstraordinært travlt hos jernstøberiet ULDALL i Vejen. Store ordrer blev landet, og det igangsatte to hæsblæsende år med kraftig vækst og mange nyansættelser, som blandt andet medførte, at man i både 2022 og 2023 måtte køre med to arbejdsskift for første gang siden 2009.

Første halvdel af 2023 var fortsat præget af travlhed, og flere produktionsrekorder blev slået, mens anden del af 2023 fandt ind i et mere naturligt leje. Omsætningen for 2023 landede således på 79 millioner kroner, hvilket er ni procent lavere end året før, mens årets resultat på seks millioner kroner var knap 17 procent lavere end 2022.

- Udsvinget i omsætning og aktivitet har selvfølgelig ikke været en omkostningsfri øvelse. Faldet i omsætningen fra 2022 kan dog primært tilskrives lavere tillæg på grund af stabiliserede strømpriser, og generelt har 2023 som helhed været tilfredsstillende, siger salgsdirektør Dion Brun.

ULDALL er en del af BIRN Group, der er en af Nordeuropas største støberikoncerner. BIRN i Holstebro og TASSO i Odense er koncernens øvrige danske selskaber, mens også KOCKUMS MASKIN i Sverige, BIRN GERMANY i Tyskland og TASSO BERNAREGGI i Italien er en del af BIRN Group. I 2023 landede en ny strategi og en ny visuel virksomhedsidentitet for støberikoncernen, hvilket skal understøtte et øget samarbejde på tværs af koncernens selskaber.

- Vores samarbejde på tværs af koncernen og i forskellige funktioner i selskaberne er intensiveret. Vi arbejder sammen som ét team på tværs af koncern og datterselskaber, og vi har i løbet af det seneste år optimeret på samarbejdet om fælles kunder og markeder, siger Claus Beier, koncerndirektør for BIRN Group.

For andet år i træk har BIRN Group udgivet en bæredygtighedsrapport, som giver et samlet overblik over, hvordan koncernen arbejder med klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indsatser, som skal understøtte de kommende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Også hos ULDALL mærker man en stigende bevidsthed blandt kunderne om, at særligt klimaaftrykket er en væsentlig faktor i valget af produkter.

- Det er helt afgørende, at vi kan oplyse vores kunder om CO2-udledningen ved hvert enkelt af vores støbejernsemner, og derfor er det enormt vigtigt, at vi er godt i gang med klimarapporteringen på både koncern- og selskabsniveau. Det er et konkurrenceparameter, vi ikke kommer udenom, siger Dion Brun.

Download BIRN Group Årsrapport 2023

Andre spændende nyheder

Årsregnskab 2023 - Mere stabilt år hos jernstøberi
Årsregnskab 2023 - Mere stabilt år hos jernstøberi
20 juni, 2024

Jernstøberiet ULDALL i Vejen har i de senere år været på en vækstrejse med store ordrer og mange nyansættelser. I sidste...

Diversitet skaber trivsel på jernstøberi
Diversitet skaber trivsel på jernstøberi
21 maj, 2024

Størstedelen af medarbejderne hos jernstøberiet ULDALL i Vejen har en anden etnisk baggrund end dansk. Alligevel har jer...

BIRN Group udgiver bæredygtighedsrapport for 2023
BIRN Group udgiver bæredygtighedsrapport for 2023
6 maj, 2024

For andet år i træk offentliggør BIRN Group, som ULDALL er en del af, en bæredygtighedsrapport. Bæredygtighedsrapporten ...