Hos jernstøberikoncernen BIRN skyder man 2023 ind med en ny koncernstrategi, der skal skabe fornyet fokus på kundedrevne løsninger, kommunikation og samarbejde på tværs af koncernen. Den nye koncernstrategi indebærer også en ny visuel identitet, der skal signalere en ny begyndelse. 

For mange danskere er det nye år en frisk start, og det samme må siges om en af Nordeuropas største støberikoncerner, BIRN. Her skyder de nemlig det nye år ind med at lancere en ny strategi for hele koncernen, der samlet beskæftiger knap 750 ansatte fordelt på 6 fabrikker i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien.  

Ifølge koncerndirektør Claus Beier skal den nye koncernstrategi understøtte arbejdet med at skabe innovative og markedsorienterede løsninger samt øge synligheden overfor blandt andet kunder. 

- Med fornyet fokus på vækst vil vores koncern med afsæt i den nye strategi fremadrettet have en mere kundedrevet og markedsorienteret tilgang til tingene. Vi kommer derfor også til at være mere synlige overfor blandt andet vores kunder, som vi ønsker at øge vores kommunikation med, siger han.

Claus Beier nævner bæredygtighed som ét eksempel på et kundedrevet område, som BIRN fremadrettet kommer til at arbejde yderligere med. Den nye koncernstrategi tager blandt andet udgangspunkt i 4 af FN's verdensmål, som fremadrettet skal agere pejlemærker for hele BIRN-koncernen. Det drejer sig om verdensmålene bæredygtig energi, anstændige jobs og økonomisk vækst, ansvarligt forbrug og produktion samt klimaindsats. 

- Udover vores ønske om at tage ansvar for det omkringliggende samfund oplever vi også en stigende efterspørgsel fra vores kunder om rådgivning og dokumentation indenfor bæredygtighedsområdet. Derfor arbejder vi blandt andet hårdt på at identificere hele koncernens CO2-emissioner, så vi vil kunne dokumentere de enkelte produkters klimaftryk, fortæller han. 

Ny visuel identitet
Som led i den nye koncernstrategi har alle 6 selskaber også fået en ny og samlet visuel identitet, der blandt andet består af en grøn farve. Ifølge Claus Beier har den nye og moderne identitet til hensigt at fremstå som én samlet koncern:

- Vi har blandt andet nedsat et Group Management-team med repræsentanter fra alle selskaber, og fremadrettet kommer vi i det hele taget til at arbejdere endnu tættere sammen selskaberne i mellem. For selvom alle leverer til forskellige markeder, er der stadig overlap, hvor der er gode synergier at hente til glæde for os selv og ikke mindst vores kunder, siger han.

Læs mere om BIRN Group her.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Andre spændende nyheder

En langvarig relation bygget på fleksibilitet og tillid
En langvarig relation bygget på fleksibilitet og tillid
29 november, 2024

Hos jernstøberiet ULDALL i Vejen er vi begunstiget af at have mange gode og loyale kunder. Én af disse kunder er den hæd...

Årsregnskab 2023 - Mere stabilt år hos jernstøberi
Årsregnskab 2023 - Mere stabilt år hos jernstøberi
20 juni, 2024

Jernstøberiet ULDALL i Vejen har i de senere år været på en vækstrejse med store ordrer og mange nyansættelser. I sidste...

Diversitet skaber trivsel på jernstøberi
Diversitet skaber trivsel på jernstøberi
21 maj, 2024

Størstedelen af medarbejderne hos jernstøberiet ULDALL i Vejen har en anden etnisk baggrund end dansk. Alligevel har jer...